En typisk dag
Åbningstider: 7:00-16:00
Morgen & ankomst
Børnene ankommer. Børn der ikke har spist morgenmad hjemmefra, bliver tilbudt morgenmad når de ankommer. Jeg vægter en rolig start på dagen med fri leg, og stille aktiviteter.
Formiddagsmad & aktiviteter
Vi spiser formiddagsmad. Herefter bruges formiddagen på leg og aktiviteter - både ude og inde. Jeg går tur med børnene eller cykler på tur med dem i min ladcykel, leger i haven eller på legepladsen, synger sange, maler eller bygger med klodser. Jeg tilpasser aktiviteterne efter børnenes alder og interesser.
Frokost
Jeg spiser frokost sammen med børnene. Jeg laver sund, hjemmelavet mad, der passer til små maver.
Frokosten kan eksempelvis bestå af: Rugbrød med forskelligt pålæg, pasta med kødsovs, fiskefrikadeller med kartofler eller æggekage med grøntsager.
Middagslur & hygge
De mindste børn sover, mens de større børn, der ikke har behov for lur, kan få et hvil eller lege stille. Jeg læser bøger for børnene og vi hygger os sammen.
Eftermiddag & tak for idag
Vi spiser eftermiddagsmad. Der er herefter tid til fri leg, eventuelt en tur i haven, inden børnene bliver hentet og jeg siger tak for idag.